Kompetenceoverblik

C-Advice tilbyder og leverer udelukkende kompetencer inden for erfaringsområder, hvor vi har stor personlig erfaring ift. både problem og løsning. Der fokuseres primært på at bidrage i forhold til følgende: 

Bestyrelser, advisory boards, som trusted advisor og i konkret opgaveløsning for C-levels

Vi bidrager således som forretnings- og ledelsesmæssig sparringspartner (trusted advisor) for virksomhedsejere, bestyrelser, direktioner og som medlem af bestyrelser / advisory boards eller som ledelsens repræsentant eller partner ifm. opgaveløsning.

 

Baggrund for ekstern hjælp

I den ideelle situation har du som topleder adgang til nødvendig sparring og hjælp til personlig udvikling hos din nærmeste chef, formand, bestyrelse eller lignende. Virkeligheden kan dog være anderledes. Det kan eksempelvis være, at din nærmeste leder ikke har kompetencer indenfor de områder, hvor du ønsker sparring. C-Advice kan hjælpe dig.

Du kan også være i en situation, hvor du føler dig usikker i forhold til en ny opgave, og ikke kan hente hjælp fra din egen organisation. I det tilfælde kan C-Advice være din "wingman", sådan at du selv fremstår stærkere og løser opgaven bedre. Læs mere om vores ydelsestyper nedenfor

Trusted advisor

C-Advice tilbyder dig, at få tilknyttet en sparringspartner - en såkaldt Trusted Advisor. En Trusted Advisor er din personlige rådgiver, som står til rådighed for forretningsmæssig sparring, herunder kan hjælpe dig i forhold til ledelsesudfordringer og løsning af konkrete opgaver. Det er også en mulighed, at din Trusted Advisor repræsenterer dig/din virksomhed (eller deltager sammen med dig) ift. eksterne møder. 

Alt afhængig af dine og virksomhedens udfordringer og kompetencer, kan rollen som Trusted Advisor variere. Bl.a. spiller det ofte en rolle, om virksomheden har en aktivt arbejdende bestyrelse eller ej. I nogle situationer kan det give god mening, at en Trusted Advisor indtræder som medlem af virksomhedens bestyrelse eller i et Advisory Board.

Advisory Boards & bestyrelse

Bestyrelser og Advisory Boards med den rigtige fordeling af kompetencer kan være uhyre værdiskabende for både den daglige drift og udviklingen af virksomheden. Det er dog en stadig større udfordring for mange virksomheder at finde de rette kompetencer og kandidater til netop bestyrelser og Advisory Boards.

Et Advisory Board  er typisk sammensat til håndtering af en konkret opgave/udfordring og opløses efterfølgende igen. I modsætning til bestyrelsesmøder kan man ved advisory board møderne således fokusere på den givne opgave, mens dialogen og ansvaret vedr. virksomhedens strategi, succession, struktur, styring, juridiske forhold m.m. ligger i bestyrelsen.

C-Advice tilbyder kompetencer, der kan aktivt kan indgå i advisory boards, udvalg og bestyrelser. Vi er af den overbevisning, at det som ekstern rådgiver og -deltager er vigtigt, ikke kun at kunne levere et løsningsforslag på udfordringen, men også at tage et medansvar for implementering, konsekvenser og resultater. Derfor er deltagelse i bestyrelser og advisory boards en væsentlig ydelse for C-Advice´s Business Partnere.

Vi hjælper også gerne med at evaluere, sammensætte og udpege kandidater med relevante kompetencer til advisory boards og bestyrelser. Med et omfangsrigt netværk vil C-Advice ofte kunne pege på kandidater med helt specifikke kompetencer.